Hvad er en bordopvaskemaskine?

En bordopvaskemaskine fungerer i princippet på samme måde som en helt almindelig opvaskemaskine, men henvender sig til dig, der har begrænset plads i køkkenet eller bare ikke har brug for en maskine til særligt mange kuverter. Derfor finder man også tit en bordopvasker i husstande med 1-2 personer eller hos studerende.

En lille bordopvaskemaskine er i stand til at vaske dit service op på samme effektive vis som en almindelig stor opvaskemaskine, men den udmærker sig ved at kunne placeres på køkkenbordet.

Dertil kræver en bordopvaskemaskine heller ikke en opfattende og dyr installation, som den traditionelle opvaskemaskine. Faktisk skal du blot sørge for, at der er en tilgængelig stikkontakt. Du kan placere din bordopvaskemaskine, hvor du vil. F.eks. ved køkkenvasken, hvis du finder det mest praktisk, eller der, hvor nu er en ledig plads. Hvis du ikke ønsker at have den stående på bordet permanent, er de flest modeller heldigvis så lette, at det er nemt at sætte dem i et skab, når de ikke er i brug.

Hvorfor er bordopvaskemaskiner så populære?

Når man først har prøvet at eje en opvaskemaskine og fundet ud af hvor bekvemt, det er, er der ingen vej tilbage. Der er er ikke noget så irriterende som at gå direkte fra et dejligt middagsbord til en opvask, der nogle gange kan være et voldsomt virvar af service, potter og pander. Først skal det skylles af, så skal det vaskes op, og til sidst tørres med et viskestykke. Det kan føles som om, det ingen ende vil tage. Derfor er det heller ikke overraskende, at der idag findes en opvaskemaskine i de flest danske hjem. Og som det fremgår af denne guide, behøver man heldigvis ikke at have et stort køkken for at slippe for opvasken, da der idag findes masser af bud på en mini opvaskemaskine af høj kvalitet og til rimelige penge på markedet.

Hvad udmærker en bordopvaskemaskine?

For dig, der ikke har uanede mængder plads i køkkenet, er der utroligt mange fordele ved at vælge en opvaskemaskine bordmodel. De vigtigste kan du læse om herunder.

Sparer på pladsen

For de fleste der vælger en bordopvasker, er det aller vigtigst parameter, at den er så kompakt, at den kan placeres på køkkenbordet. Dette gør det muligt at slippe for at vaske op i hånden, selvom der ikke er plads til en almindelig opvaskemaskine. Dermed kan en opvaskemaskine til bordet være lige præcis det, der øger komforten i den lille bolig markant.

Overkommelig pris

Sammenlignet med en almindelig stor opvaskemaskine, er en bordopvaskemaskine en absolut overkommelig investering. De fleste modeller er yderst prisvenlige, og det er ofte muligt at finde et fordelagtigt bordopvasker tilbud. Da du heller aldrig vil opleve at lade en halvtom maskine køre, får den heller ikke el-regningen til at eksplodere. Da du selv kan sætte opvaskemaskinen til, slipper du også for en dyr regning til en VVS’er.

Nem montering

Alt du behøver er en køkkenvask, en stikkontakt og en plads på køkkenbordet, så er din lille opvaskemaskine klar til at tage opvasken for dig. Derfor er den også mulig at anvende på steder, hvor det normalt ikke ville være muligt at installere en opvaskemaskine. Det kan f.eks. være i ældre ejendomme, sommerhuse eller campingvogne.

Størrelse og design

Selvom bordopvaskere udmærker sig ved deres lille størrelse, kan de have en ganske stor kapacitet. Det er altså vigtigt at holde disse to ting op imod hinanden. Brug lidt tid på at måle op i dit køkkenet og at sammeligne modeller. Så er du sikker på både at få en maskine, der passer ind og samtidig har en kapacitet, der kan klare hussstandens behov.

Der er utallige muligheder for at vælge en bordopvaskemaskine, der har et design, der passer ind i dit køkken. Dette er selvfølgelig særligt vigtigt, da den med stor sandsynlighed vil komme til at stå fremme på køkkenbordet. Vælg derfor en model, du bliver glad for at se på hver eneste dag.

Hvad koster en bordopvaskemaskine.

Prisen på en bordopvaskemaskine afhænger fuldstændig af hvilken model, du vælger, og hvem der er producenten bag. De førende producenters bordopvaskere klarer sig rigtig godt i tests, men det kan heller ikke udelukkes, at man betaler en lille smule for selve brandet. Som det fremgår af testen nedenfor, er det dog absolut muligt at finde en billig bordopvasker af høj kvalitet, hvis man ser sig grundigt for og bruger lidt tid på at sammeligne anmeldelserne.

Et pejlemærke er, at en god bordopvaskemaskine koster i omegnen af et par tusinde kroner. Måske tænker du, at det er en høj pris, når man sådan lige umiddelbart kigger på størrelsen og sammenligner med en almindelig stor opvaskemaskine. Årsagen til det er, at bordopvaskere endnu ikke er lige så udbredte som i mange andre landet, hvorfor markedet er mindre. Dette gør, at priserne ikke er helt dernede, hvor man kan forvente, de vil komme til at ligge i fremtiden.

Har jeg brug for en bordopvaskemaskine?

Hvis du hører til flertallet af danskere, laver du sikker mad i dit eget køkken ofte. Dermed oparbejdes der selvfølgelig også en hel del opvask, der kan være rart at slippe for at skulle klare i hånden. Og er pladsen trang eller husstanden lille, kan en bordopvaskemaskine være svaret på dine bønner. Det kan også være, at du har sommerhus eller campingvogn og gerne vil slippe for at bruge ferien på at stå med hænderne i opvaskebaljen.

Om du har brug for den, er helt op til dig at vurdere. Men der er ingen tvivl om, at en bordopvaskemaskine for de fleste er en kærkommen hjælper i hverdagen.

Hvordan vælger man en bordopvaskemaskine?

Det kan være lidt af en opgave at finde frem til den bedste bordopvaskemaskine og det bedste tilbud. Men det kan lette processen en hel del at søge inspiration i en bordopvaskemaskine test som denne. Inden du når dertil, er der dog et par ting, du skal have gjort dig klart, så du er sikker på at få en model, der passer til dine behov. Til dette formål kan du med fordel bruge denne tjekliste.

Størrelse

Første skridt på vejen er at måle op, der hvor du har tænkt dig, at bordopvaskemaskinen skal stå. Der er en del forskel på de forskellige modeller, og det kan blive en slem skuffelse, når du får leveringen, hvis den ikke passer ind. Husk også at måle højden.

Funktioner

Hvis du har et bestemt opvaskeprogram for øje, ønsker en maskine, der kan tørre bestikket eller er på jagt efter en særligt energivenlig opvaskemaskine, gælder det om at finde en model, der kan tilbyde dette. Hvis du søger information om en bordopvaskemaskine bedst i test, vil dette være nøje beskrevet.

Ydeevne

Ydeevnen er noget nær det aller vigtigste at se på, når du køber opvaskemaskine bord.

En god ydeevne sikrer nemlig, at alt fra gryder til tallerkener bliver tilstrækkeligt rene hver eneste gang, du vasker. Dog skal det siges, at langt de fleste modeller på markedet klarer dette job rigtig godt, og ved et kig på de forskellige test, ser man meget sjældent anmærkninger på ydeevnen.

Effektivitet

Der kan være rigtig mange penge at spare på at vælge en bordopvasker, der er så energivenlig som muligt. Ofte er de kompakte modeller lidt mindre energibesparende end de traditionelle opvaskemaskiner, men da der konstant kommer nye modeller til, er det efterhånden også blevet muligt at finde bordopvaskere med en god effektivitet. Dette er selvfølgelig særligt vigtigt, hvis du gerne vil bruge din bordopvasker på daglig basis med god samvittighed.

Pris

Selvom budgettet måske er stramt, betaler det sig at købe en opvasker af god kvalitet, da levetiden med stor sandsynlighed vil være længere. Da udvalget af bordopvaskemaskiner kan være ret begrænset i de fysiske butikker, kan det anbefales at undersøge markedet hos online-forhandlerne. Her er både udvalget og muligheden for at finde den bedste pris langt større.

Vedligeholdelse af bordopvaskemaskinen

De fleste danskere har hårdt vand i hanen, og i nogle dele af landet, er det værre end andre.

Når opvaskemaskinen kalker til, er det ikke godt for hverken opvaskemaskinen, energiforbruget eller servicet. Over tid vil kalken også blokere for tilførslen af vand, og det kan sætte sig som hvide pletter på bestik og glas. Derfor er det særdeles vigtigt at afkalke sin maskine med jævne mellemrum. Hvor ofte afhænger af, hvor kalkholdigt dit vand er, men også af om du anvender salt. Derfor kan intervallet mellem hver afkalkning svinge fra hver 2. måned til en gang om året. Du kan finde dit vands hårdhed ved at søge på internettet. Heldigvis kan problemet klares nemt med enten citronsyre eller almindelig lagereddike. Har du til trods for regelmæssige afkalkninger problemer med hvide pletter på glassene, kan de anbefales at bruge salt i maskinen. Dertil skal filteret i bordopvaskemaskinen naturligvis holdes rent, og der skal påfyldes en tilstrækkeig mængde afspændningsmiddel. Vær også opmærksom på at dosere sæben rigtigt. Dette er også afhængig af kalkindholdet i vandet. Jo mere kalk, jo mere sæbe skal der anvendes for at kunne opløse dette.

 

1. Scandomestic SFO 2201 anmeldelse

Danske Scandomestic er en forholdsvis ny spiller på markedet, der blev startet i Silkeborg i 2006. Til trods for den unge alder har Scandomestic dog hurtigt fået ry for at producere glimrende kvalitets-produkter, som både Danmark og 30 andre lande har taget særdeles godt imod.

bordopvaskerScandomestic SFO 2201 er en meget pålidelig bordopvasker, og derfor er den også en bestseller i sin kategori. Modellen byder med sine 6 forskellige programmer og temperaturniveauer på et stort udvalg af funktioner. Hylden beregnet til service kan trækkes ud, og tallerkener placeres i den ene side og glas samt høje ting placeres i den anden. På denne model er der 2 hylder til glas, hvoraf den ene kan klappes op, når den ikke er i brug. Midt i maskinen kan bestikket mm. placeres i en holder, der også kan tages ud, hvis du ønsker at skabe mere plads i maskinen til skåle eller en stor gryde.

SFO 2201 har en tørreevne, der er udover det sædvanlige, og dermed er du sikret at kunne tage helt tørt service ud hver eneste gang, du bruger bordopvaskemaskinen.

Scandomestics bordopvaskemaskine er med sit A+ energi-mærke og et vandforbrug på ca. 8,5 liter pr. vask, en af de absolut miljøvenlige modeller. Støjniveauet må ligeledes siges at være til den rimelige side, da det ligger på kun 49 dB, hvilket er en hel del under sammenlignelige modeller på markedet. Scandomestic SFO 2201 har et praktisk LED-display, der udover at give et godt overblik over programmerne, også har en “udskudt start” funktion og indikerer, hvis maskinen mangler afspændningsmiddel eller salt.

Modellens hvide design vil passe ind de fleste danske køkkener.

Fordele

  • 6 vaskeprogrammer + et meget effektivt tørreprogram
  • Økonomisk i drift – Energimærke A+
  • Meget støjsvag – 49 dB
  • Overskueligt LED-display
  • Nem og hurtig at montere

Ulemper

  • Uden timer-funktion

 

2. Bosch SKS62E22EU anmeldelse

Den tyske industri-koncern Bosch, grundlagt i 1886, er den absolut førende producent af hvidevarer i Europa. Dertil også den største underleverandør til bilindustrien på verdensplan. Ethvert gør-det-selv menneske vil helt sikkert også have haft et stykke el-værktøj fra Bosch i hånden.

lille opvaskemaskine

Med SKS62E22EU har Bosch sendt endnu et pålideligt kvalitetsprodukt på markedet.

Denne model er sammelignet med andre modeller på markedet væsenligt mere avanceret. Dette gør den dog ikke til en urimeligt kostbar affære. Tværtimod får du rigtig meget opvaskemaskine til en meget fornuftig pris.

Bordopvaskemaskinen fra Bosch kommer med 6 standard-programmer og har derudover også 2 tillægsfunktioner. Det ene er et øko-program, og det andet er et skåneprogram. Dertil får du mulighed for at tilvælge ekstra tørring, hvis du ønsker servicen hurtigt klar. Med dens timer-funktion bestemmer du selv, hvornår maskinen skal gå igang. Det bør dog nævnes at denne opvasker med sine kun 48 dB er særdeles lydsvag og næppe vil genere i dagligdagen.

Bosch SKS62E22EU har en kapacitet, der kan rumme 6 kuverter ad gangen, hvilket typisk vil passe til en mindre husstands behov.

Bordopvaskemaskinen har et meget lavt strømforbrug på 0,61 kWh, hvorfor den naturligvis bærer energimærke A+, som også er forventeligt på produkter fra en førende producent. Læg dertil at Boschs bordopvaskemaskine klarer en vask med kun 8 liter vand. Derfor kan du med god samvittighed sætte opvasken igang uden at bekymre dig om hverken miljøet eller pengepungen. Naturligvis har denne model også Aqua-stop, så du heller ikke skal bekymre dig om at komme hjem til en vandskade. Det enkle, hvide design passer glimrende til det skandinaviske køkken.

Fordele

  • 6 forskellige programmer + 2 i tillæg
  • Ekstra tørrefunktion
  • Energiklasse A+
  • AquaStop
  • Meget støjsvag i brug
  • Meget opvaskemaskine for pengene

Ulemper

  • Programmerne er mere langvarige end på sammenlignelige modeller

 

3. Siemens SK25E203EU anmeldelse

Tyske Siemens AG har igennem tiden produceret alt fra telefoner til atomkraftværker, og operer i over 190 lande på verdensplan. I Danmark blev Siemens etableret i 1893, og virksomheden beskæftiger idag knapt 8000 medarbejdere her i landet. Dermed må Siemens siges at være en veletableret producent og et sikkert valg, hvis du skal købe bordopvaskemaskine.

mini opvaskemaskineSK25E203EU er en meget kompakt model, der alligevel kan byde på en væld af avancerede funktioner og har en kapacitet på 6 kuverter. Denne bordopvaskemaskine kommer med 5 programmer plus et øko-program og et skåne-program, der er med til at gøre denne model til et absolut miljøvenligt og økonomisk valg. På denne maskine fra Siemens finder du også en helt unik sensor, der er stand til at registrere hvor meget service, der er sat ind. Derefter vælger den automatisk det program, der passer bedst. Dermed er du sikker på, at energiforbruget altid er så lavt som muligt.

Takket være en speciel servo-lås, kan du regne med, at denne maskine vil have en lang levetid. Den gør det nemlig nemt at åbne og lukke lågen uden at slide unødvendigt på opvaskeren.

Prisen på SK25E203EU er en del højere end må andre maskiner i handlen. Sammenligner man de forskellige modellers funktioner, står det dog hurtigt klart, at man her virkelig får noget for sine penge.

Designet på denne opvaskemaskine er intet mindre end imponerende, hvilket er noget mange anser for et stort plus, da dette jo dette typisk er en maskine, der kommer til at stå fremme på køkkenbordet.

Fordele

  • Indbygget sensor, der registrer mængden af opvask og automatisk vælger det rette program
  • Skånsom servo-lås
  • Avanceret model til fornuftig pris
  • 5 programmer + øko og skåneprogram
  • Meget kompakt men alligevel med plads til 6 kuverter

Ulemper

  • Har et lidt højere støjniveau end andre modeller

 

4. Candy CDCP 8/E anmeldelse

Candy er et stort, familiejet italiensk firma, der fokuserer på at producere hårde hvidevarer og lignende produkter til hjemmet. Selvom firmaet har eksisteret siden 1946, er det dog et forholdsvis nyt mærke på det danske marked. Derfor har du måske ikke hørt om det før nu. Sikkert er det dog, at du vil høre mere til Candy i fremtiden.

opvaskemaskine bordmodelCandy CDCP 8/E er en virkelig smart lille sag, der derudover også står til en overkommelig pris, dens mange avancerede funktioner taget i betragtning.

På mange måder kan denne bordopvaskemaskine sammenlignes med en opvaskemaskine i almindelige størrelse – naturligvis bare mindre. Kapaciteten på denne bordopvaskemaskine er på hele 8 kuverter, og dermed er den altså væsentligt mere rummelig end de øvrige modeller på markedet. En bordopvaskemaskine med denne ekstra kapacitet kan typisk fint fungere i en hustand med 3 personer. Denne øgede rummelighed er uden tvivl også det, du betaler lidt ekstra for. Candys bordmodel byder på et stort udvalg af forskellige programmer og funktioner, der gør den til en nem og bekvem hjælper i hverdagen. Bl.a. kommer modellen med en timer-funktion, som mange forbrugere sætter stor pris på.

Trods disse muligheder er CDCP 8/E utroligt energieffektiv, da den kan klare din opvask med kun 206 kWh om året. Og selvom denne bordopvaskemaskine er langt mere rummelig end de andre maskiner der anmeldes i denne test, kan den stadig uden problemer findes plads til på et køkkenbord. Det kompakte design er ganske givet en af årsagerne til at Candy-modellen på kort tid er blevet et populært valg af bordopvasker på det danske marked.

Fordele

  • Ekstra rummelig maskine – kapacitet på hele 8 kuverter
  • Stort udvalg af funktioner og programmer
  • Meget kompakt – fylder ganske lidt på køkkenbordet
  • Energieffektiv – 206 kWh/år

Ulemper

  • Støjer en anelse mere end andre modeller

 

5. Siemens SK26E221EU anmeldelse

På mange måder minder Siemens SK26E221EU om en helt almindelig stor opvaskemaskine, der blot er meget mindre. Og vi har her at gør med et produkt, der kan bryste sig af at have fået adskillige prisvindende titler. Denne bordopvaskemaskine kommer med en bred vifte af forskellige programmer at vælge imellem. Bl.a. får du en ekstra tørrefunktion, der giver mulighed for at have servicet klar lynhurtigt. Modellen har også den meget populære timer-funktion, der gør det muligt selv at bestemme, hvornår opvaskemaskinen skal sættes igang. Det kan f.eks. være rigtig smart, hvis du ønsker at have rent service klar morgenen efter.

bordopvaskemaskine testSom noget særligt, der adskiller denne model fra andre, byder Siemens bordopvaskemaskine på et intensiv-program. Dette er særdeles praktisk og hygiejnisk, når servicet enten er blevet særligt beskidt, eller hvis du har genstande, der kræver en ekstra omhyggelig rengøring. Med maskinens lyn-program, kan du glæde dig over rent bestik på næsten ingen tid.

Energi-effektiviteten på SK26E221EU er helt i top, da den bærer energimærket A+ og samtidig har et forbrug af vand på 8 liter pr. vask. Dermed behøver du ikke at bekymre dig om skyhøje el- og vandregninger og dertil kan du også have god samvittighed overfor miljøet.

Med tanke på de mange forskellige og praktiske funktioner denne bordopvaskemaskine har at byde på, må denne model siges at være en fornuftig investering til en helt acceptabel pris.

SK26E221EU har et overskueligt digitalt display på fronten, og det tradtionelle, hvide design fremstår rent og enkelt, hvilket passer i de fleste køkkener.

Fordele

  • Perfekt til den lille husstand på 1-2 personer
  • Miljøvenlig med A+ energi-mærke
  • Praktisk timer-funktion
  • 6 programmer inklusiv intensiv-program og lyn-program
  • Kompakt design

Ulemper

  • Indretningen af denne bordopvasker kan forekomme lidt klodset i sammenligning med andre lignende modeller